Close
View Markets Data →
læring

Hvad er en blockchain?

En blockchain er en decentraliseret og digital hovedbog, hvori værdiudvekslinger registreres kronologisk og offentligt. Vi undersøger hvordan denne teknologi fungerer, og hvor den kunne bruges i fremtiden.

En decentraliseret og digital hovedbog, hvori værdiudvekslinger registreres kronologisk og offentligt.

Blockchain-teknologi, som vi kender det i dag, blev først opridset af den anonyme forfatter Satoshi Nakamoto i Bitcoins hvidbog. Som Nakamoto opridsede, bliver transkationer, som bliver udstedt i Bitcoin, verificeret gennem kryptografi og registreret i en offentligt distribueret hovedbog.

Moderne bankvæsen eller registreringssystemer holder måske en kopi af en hovedbog, der repræsenterer strømmen af finansielle transaktioner gennem ens konto. Hovedsageligt har kontoindehavere tillid til mennesker eller organisationer at opretholde en hovedbogs integritet og at verificere både indgående og udgående transaktioner. Derfor er almindelige hovedbøger ikke uforanderlige – de er sårbare over for tilfældig eller forsætlig manipulation, om det er ved en fejltagelse eller design.

Blockchain-teknologi løser dette problem ved at undgå behovet for en ‘mellemmand’, og i stedet for det udsender den en offentlig hovedbog på computere -‘knuder’- verden rundt. Mens nogen kunne afhænge af en banks troværdighed, så den autentificerer en hovedbogs integritet, afhænger derimod blockchain-teknologi af kryptografi (kunsten at skrive eller løse koder) som bevis.

Hvad er blockchain-teknologi?

Blockchain-teknologi får dens navn fra dens underliggende datastruktur, som består af 1-megabyte filer, som hedder ‘blocks’, som er hovedbøger hovedsageligt. Blocks er ‘lænkede’ sammen gennem et kompleks kryptografisk bevis, som garanterer permanens. Lige som en flue, der er indkapslet i ravlag, er transaktioner konfirmerede gentagne gange over tid. Hvis en parti prøvede at redigere en historisk transaktion, ville alle transaktioner derefter signalere fejlen med det samme.

På et ‘åbent’ system, har alle netværksknuder potentialet til at få adgang til en blockchain og se autentificerede transaktioner.

Det betyder, at hver computer rundt om i verden holder en kopi af den offentlige hovedbog, og transaktioner, som foretages i et netværk, er synlige for alle. Transaktionspartier er pseudonymer, fordi en blockchain ikke viser partiernes navne, men giver i stedet for det en alfanumerisk tegnelse.

Hvad er ‘bevis-for-arbejde’?

Processen med at autentificere uafgjorte transaktioner og samle dem ind i en block for at indeholde dem i en blockchain hedder bevis-for-arbejde eller ‘Mining’. ‘Minearbejdere’ er computerbrugere med utroligt kraftfuld hardware, som løser komplekse matematiske problemer for at underskrive en transaktionsblok kryptografisk og forbinde dem med alle tidligere transaktioner i et netværk.

Minearbejdere tjener kryptovaluta-samfunde ved at sikre et netværk. Processen med at løse det kryptografiske bevis for en block er ekstremt ressourceintensiv. Ved at vinde kapløbet om at mine 1-megabyte ‘transaktionsblocks’, får minearbejdere en ‘dusør’ eller ‘belønning’ i en relevant kryptovaluta.

En ondsindet transaktion kræver så meget udregning (og derfor elektricitet), at det i næsten alle tilfælde er mere rentabelt at bruge den samme computerkraft til at sikre netværket og samle blockbelønningen. Det er det, som forhindrer, at dårlige aktører angriber netværket, og at blockchainen registrerer ondsindede eller bedrageriske indgange.

Hvad er ‘bevis-for-indsats’?

Nyere kryptovalutaer har udviklet en ny mekanisme, der hedder bevis-for-indsats, som omdanner processen med ressourceintensiv ‘mining’ til én, hvori møntholdere får netværksressourcer og autoritet i forhold til de møntbeholdninger, som de er villige til at ‘satse’ på et netværk.

Selvom bevis-for-arbejde mining udnytter forarbejdningskraft for at løse stadig vanskeligere gåder, tilskriver bevis-for-indsats mining til andelene af mønter, som er afholdt af en mine i første omgang.

Metoden får sit navn fra det faktum, at i dette tilfælde en miner kun kan mine en procentdel af transaktioner, som er korreleret med sin ‘ejerskab’-indsats i et netværk.

Gennem en af disse mekaniker -eller en blandning af dem- kan brugere verden rundt hjælpe med at køre en blockchain. På trods af muligheden, at disse brugere sørger godt for sig selv (for at få en belønning i form af en kryptovaluta), er deres handlinger i sagens natur gavnlige for et blockchain-netværk hellere end destruktive.

Hvordan styrer en blockchain transaktioner?

Når de foretager transaktioner på en blockchain, udnytter partier noget, man kalder en ‘Tegnebog’, til at udveksle mængder i en kryptovaluta. Tegnebøger forsyner deres brugere med både en Offentlig Nøgle (adressen man sender fra, eller hvorfra man får en kryptovaluta) såvel som en Privat Nøgle.

En Privat Nøgle er en ‘underskrift’ for brugere, som bruges til at bekræfte uafgjorte transaktioner ved at give et matematisk bevis, at de stammer fra ejeren af den pågældende tegnebog.

Når en bruger ønsker at foretage en transaktion, signaleres deres hensigt på en blockchain ved at indsende en transaktion, som er underskrevet med brugerens Privat Nøgle. Så validerer et netværk transaktionen ved at checke, at adresserne til og fra er gyldige, at deres Privat Nøgle er gyldig, og at det har adgang til nok midler for at foretage transaktionen. Transaktionen bekræftes normalt på netværket indenfor nogle minutter, og så bliver den udsendt til et blockchain-netværk inde i en ‘block’.

Hvad er en ‘offentlig’ blockchain?

En offentlig blockchain har ingen adgangsbegrænsninger, hvilket betyder, at nogen med en internetforbindelse kunne udstede en transaktion, når den kører relevant software, eller bliver en validator på sådan et netværk i første omgang. Bitcoin-netværket er den første eksempel på en offentlig blockchain.

Hvad er en ‘privat’ blockchain?

Private blockchains er derimod ‘tilladte’, hvilket betyder, at nye brugere ikke automatisk kan slutte sig til et netværk enten som deltager eller som validator, medmindre de bliver inviteret af en netværksadministrator. Sådanne netværker bliver normalt brugt af virksomheder, der søger at inkorporere blockchain-teknologi ind i deres regnskab eller revisionspraksis uden at udsende følsomme økonomiske data til offentligheden.

Kan en blockchain kun bruges til at spore midler?

Selvom blockchain-teknologi kan have en naturlig anvendelighed til at styre en ny form for digital valuta som Bitcoin, behøver blockchains ikke være begrænsede til at styre udvekslingen af valutaen selv.

Blockchain-teknologi, som en distribueret digital hovedbog, er i stand til at styre overførsler af aktiver. Ud over at styre en valuta kan det naturligvis udvides til at omfatte fysiske og digitale ejendomme -blockchain-teknologi kunne gøre det muligt for brugere verden rundt at indgive deres ejerskab af ting som ejendom, digitale medier, eller endda materialer i en forsyningskæde.

I nogle tilfælde har blockchain-teknologi fundet et hjem i at optælle regeringsvalg, styre sociale netværk, eller styre distribueret dataopbevaring eller computerbehandlingsnetværker.

Posted: jul 17, 2020 Author: Tatum Categories: læring